Helsingør Dagblad 18 apr. 2026 kl. 16:00
Tine Zedeler tze@helsingordagblad.dk
HELSINGØR: Som 15-årig mistede Julie Rauff to jævnaldrende på få uger. Første gang var, da en dreng, hun sås med, døde af leukæmi efter kort tids sygdom.
- Jeg fik et chok. Jeg kunne slet ikke forstå, at mennesker på min alder kunne dø.
En uges tid efter fik hun at vide, at en barndomsveninde var død af en hjerneblødning.
Der var tre dage mellem de to begravelser.
- Det er voldsomt, når man kun er 15 år. Jeg var ikke klar over, sådan noget kunne ske, fortæller Julie Rauff.
Få dage efter ringede hendes mormor og fortalte, at en af hendes mors venner var død pludseligt, og bad Julie give beskeden videre.
Dér fik hun sit første angstanfald.
- Jeg gik ud i køkkenet og sank langsomt sammen langs væggen. Jeg sad og rokkede frem og tilbage og kunne ikke være nogen steder i mig selv, fortæller hun.
I dag er Julie Rauff 55 år og på vej til at åbne en ny praksis i Helsingør.
Julie Rauff er snart klar til at tage imod klienter i sin nye klinik i Helsingør, hvor hun arbejder med angst. Privatfoto
Et liv med angst
Angsten slap aldrig rigtig sit tag efter den dag på køkkengulvet.
Den kom i bølger igennem 30 år.
Som ung gik hun til psykolog tre gange om ugen gennem hele gymnasiet.
- Min mor er læge og var ret hurtig til at få en psykolog på banen. Skolen var lidt mit helle, der kunne jeg koncentrere mig om at lære. Men når jeg fik fri, kom frygten.
Senere fulgte psykiatere, medicin og flere diagnoser.
- Jeg blev så bange for at dø. Det var hver dag, hver aften og hver nat. På et tidspunkt var jeg også enormt bange for, at min søster skulle dø, siger hun.
Julie Rauff med sin nyfødte datter. Kort efter fødslen vendte angsten tilbage - Jeg havde det ganske forfærdeligt, fortæller hun. Privatfoto
Fik at vide, at hun ikke fejlede noget
Frygten fyldte så meget, at hun om natten satte sig ind til sin søster for at sikre sig, at hun stadig trak vejret.
Senere i livet blev angsten værre. Under en graviditet var hun tilknyttet psykiatrisk afdeling tre gange om ugen.
- Jeg var låst. Stivnet i frygt, fortæller hun.
- Og fik at vide mange gange: Der er ikke noget galt med dig. Den har fulgt mig hele livet, når jeg har talt med psykologer, psykiatrikere og terapeuter. Jeg blev udsat for alverdens test.
Da hun fik sin søn, fik hun en efterfødselsdepression. Og da hun ventede sin datter i 2005, kom angsten tilbage med fuld kraft.
- Jeg gik akut og ambulant på den psykiatriske afdeling under hele min graviditet for at få hjælp til at gennemgå min graviditet.
- Efter jeg fik min datter, blev jeg sat på antidepressiv medicin, og det hjalp, så jeg igen kunne bruge den strategi, jeg altid har gjort.
Arbejde blev flugten
Udadtil havde hun styr på det som kreativ chef på et bureau.
- Det eneste, der “hjalp”, var at arbejde. Så jeg arbejdede 60-80 timer om ugen for ikke at mærke mig selv. Det var det eneste, jeg kunne finde ud af. Men jeg havde svært ved at være mor, kæreste og veninde.
Hun blev skilt i 2012.
- Fra 2012 til 2015 ligger en milliard henvendelser fra mig til min søde læge. Jeg blev ved med at få sat medicinen op, men det blev bare værre.
- Jeg havde nogle stærke strategier for ikke at lukke andre ind, dér hvor det gjorde ondt. Selv om jeg ønskede hjælp, ville jeg ikke have den.
I 2015 sagde kroppen stop.
- Jeg gik fuldstændig i stykker, siger hun.
Midt i et møde begyndte hun at bløde fra munden efter længere tids kæbespændinger.
- Jeg havde blod i hele munden, jeg blev frygteligt bange, husker Julie Rauff.
Kort efter blev hun sygemeldt og opsagt.
Hun stod med et valg.
- Jeg havde to børn, jeg havde ansvaret for hver anden uge. Det skulle de ikke opleve. Enten så sluttede jeg det nu, eller også skulle jeg gøre noget helt anderledes.
Vendepunktet
Mødet med flere mennesker, blandt andet en psykoterapeut, hun traf på Tinder, blev afgørende.
- Han spurgte mig om noget, ingen nogensinde havde spurgt mig om før, fortæller hun.
Julie begyndte at arbejde systematisk med sine egne reaktioner og sin forståelse af angst.
- Jeg sad syv måneder i et hjørne i sofaen med min post-its blok og skrev ned og forsøgte at finde ud af, hvordan mit hoved er konstrueret og komme ud af angsten.
- Min tilgang er funderet i neurologi, det er jeg opdraget med. Der er nogle ganske enkelte greb, vi kan bruge for at slukke for angstanfald.
Siden har hun ikke haft et angstanfald i 11 år.
Julie Rauff på sofaen i et stille øjeblik. Privatfoto
Vil give håb videre
I dag driver hun klinikken Livsterapi & Coaching i Hedensted igennem otte år og arbejder med mennesker med angst.
Ved siden af sit deltidsjob i reklamebranchen åbner hun nu også en praksis i Helsingør, selv om hun fortsat bor i Jylland.
- Jeg mangler bare det sidste, så er jeg klar, siger hun.
Klinikken ligger i en kælder med egen indgang på Emil Noldes Vej 12 hos hendes kæreste og vil i første omgang have åbent hver anden uge samt online.
- Når jeg kører hjem fra mine klienter, er jeg sprængfyldt af energi, selv om jeg har været på arbejde i otte timer. Det giver mig enormt meget at hjælpe andre.
Julie oplever, at mange af hendes klienter reelt allerede har opgivet.
- Folk får at vide, at angst er noget, de skal lære at leve med. Det er jeg dybt uenig i.
- Jeg havde en kvinde, der havde angst som mig hele sit liv. At se hendes smil, da jeg anden gang spurgte: "Hvordan går det?", og hun fortalte, at hun ikke selv havde troet på, at kunne nå hertil, det gør mig helt rørt at tænke på.
En personlig drivkraft
For Julie Rauff er arbejdet også personligt.
- Jeg ved, hvordan det føles at gå i stykker.
Hun er bevidst om, at hendes egen angst har påvirket hendes børn.
- Jeg har altid været god til at skjule det. Men der er ingen tvivl om, at de er vokset op med en mor, der havde det svært. Det kan jeg ikke lave om på i dag.
- Jeg ved, jeg har knækket koden. Jeg kan ikke hjælpe alle, men jeg kan hjælpe nogle. Det vigtigste for mig er først at give folk håb og derefter værktøjerne til at knække angsten.
8722 Hedensted
Danmark
